Syg læge forsøger på 90 dage at græsrodsfinansiere kliniske forsøg til behandling af ME (CFS)

Pressemeddelelse, 7. april 2013

En læge i Norge, Maria Gjerpe,  har fået mulighed for at afprøve behandling med kræftmedicin af sin alvorlige neuro-immune  sygdom, Myalgisk Encephalomyelitis (ME). Efter behandlingen har hun genvundet sit helbred, som forventes at vare 90 dage, før hun igen kan blive sengeliggende. I perioden frem til 6. juni forsøger Maria Gjerpe via crowdfunding at finansiere en større klinisk afprøvning af den medicin, som hun selv har fået. Hvis dette lykkes, vil det sandsynligvis være første gang at klinisk forskning crowdfundes.

Til formålet har Læge Maria Gjerpe stiftet foreningen MEandYou for at græsrodsfinansiere de resterende 7 millioner norske kroner, som kræves for at starte et klinisk fase 3-studie med 140 ME patienter, hvor forskerne vil afprøve kræftmidlet Rituximab (MabThera®, Roche). Undersøgelsen skal gennemføres som et multi-center studie med udgangspunkt i Haukeland Sygehus i Bergen, Norge.

Maria Gjerpe blev behandlet med Rituximab i et pilot studie, og i løbet af 6 måneder gik hun fra at være sengeliggende til at føle sig fuldstændigt rask efter 30 års sygdom. Hun udtaler:

Rituximab skal gives via drop med nogle måneders mellemrum for at holde mig rask, og jeg har nu fået min sidste dosis. 80% af patienterne i fase 2 studiet med 30 patienter blev syge igen, når de ikke fik gentagne doser af medicinen. Patienter med cancer og autoimmune sygdomme modtager Rituximab hver 3.-6. måned for at holde sig raske. Jeg ved, at min raske tid sandsynligvis er begrænset, så jeg bruger mit genvunde helbred og al min tid til at sikre, at forskningen fortsætter.

Rituximab blev tilfældigt opdaget som en potentiel behandling af ME af kræftspecialisterne læge Øystein Fluge og professor, overlæge Olav Mella.  De anvendte medicinen til behandling af kræft hos en kræft- patient ved Haukeland Sygehus som også havde ME. Her oplevede de at patientens ME symptomer forsvandt fuldstændig for derefter at komme tilbage, når medicinens virkning aftog. Stoffet blev testet på yderligere tre andre patienter, og det samme mønster gentog sig.

Herefter påbegyndte lægerne Fluge og Mella et placebo-kontrolleret fase 2 studie med 30 patienter. Efter lovende resultater, hvor 2/3 af patienterne reagerede godt eller meget godt på behandlingen, planlægger de 2 læger nu at starte et fase 3 studie med 140 patienter. Her skal resultaterne efterprøves og medicinens dosering skal optimeres for at sikre vedvarende effekt af behandlingen.

Den norske regering har dog afsat 4 millioner NKR af statsbudgettet til forsøget, men der er brug for 11 millioner NKR for at starte forsøget op. MEandYou Foreningen (www.meyou.no) der er grundlagt og drives af lægen Maria Gjerpe, har modtaget 560.000 kroner i løbet af de første ti dage gennem donationer fra hundredvis af mennesker fra hele verden. Hjemmesiden opdateres regelmæssigt med antallet af sponsorer og det samlede beløb.

- Jeg arbejder for at skaffe penge i 90 dage, så længe mit helbred tillader det, siger Maria.

Maria Gjerpe appellerer patienter, pårørende og andre fra hele verden til at deltage i fundraising og til at finansiere forskningen.

- Det er et kapløb med tiden, siger hun. Jeg har fortalt andre ME patienter, at de skal bruge mig, og de værktøjer, der er udarbejdet til brug for indsamlingen nu, mens jeg er rask. Det kan være, at jeg ikke er det om fire måneder.

Den neuro-immune sygdom, Myalgisk Encephalomyelitis (ME) er en af de sygdomme, der fører til den største grad af invaliditet. Ca. 25% af patienterne er sengeliggende eller hjemme-bundne. Vi regner at forekomsten av ME er ca 0.2%. I Norge vurderer man, at ca. 10.000 er syge. Man kender ikke antallet af ME ramte børn, men det skønnes at være mellem 1000 og 2000 i Norge. Globalt anses der at være 17 million syge. Ca. 70% af patienterne udvikler sygdommen i forbindelse med en virus infektion, især mononukleose også kaldet ”kyssesyge”.

Eksempler på symptomer er influenzalignende utilpashed, smerter, sensorisk overfølsomhed, søvnløshed, mangel på energi, problemer med koncentration og hukommelse. Symptomer stiger markant efter mental eller fysisk aktivitet, og det tager dage før de aftager. Sygdommen er i de fleste tilfælde kronisk, og der er i øjeblikket ingen effektiv behandling.

– Der findes ikke immunterapi eller effektiv behandling til brug for patienterne, siger Maria Gjerpe. Et vellykket fase 3 forsøg med Rituximab ville være et stort gennembrud og vil føre til en ændring i, hvordan sygdommen opfattes og skabe en dominoeffekt i forskningen.

Maria Gjerpe bor i Oslo, Norge. Hun blev syg med ME i 1984. Selv om hun har været sengeliggende 21 timer i døgnet i lange perioder, har hun læst medicin og dimitterede som læge i 2005.

Myalgisk encephalomyelitis (ME) er nogle gange misvisende blevet kaldt kronisk træthedssyndrom. Kronisk træthedssyndrom (Chronic Fatigue Syndrome, CFS) blev defineret i 1988 af ”Center for sygdomskontrol og forebyggelse” i USA (Centers for Disease Control and Prevention, CDC), mens ME blev betragtet som en mere specifik lidelse.

MEandYou informations film: https://www.youtube.com/watch?v=41HwulAZ5WQ MEandYou med professor Ola Didrik Saugstad og to politikere (Statsministerkandidat Erna Solberg og det norske folketings vicepræsident, Laila Dåvøy) som støtter MEandYOU.

Flere film kan ses MEandYOUs YouTube kanal: https://www.youtube.com/user/140MEandYou

MEandYou hjemmeside
http://www.meyou.no/

MEandYou på Facebook
https://www.facebook.com/MEYOU.no

Omtale av MEandYou i Der Spiegel:
http://www.meyou.no/meandyou-in-der-spiegel/

Maria Gjerpe

Lege.
E-post: mariagjerpe(at)gmail.com

Bilder av Maria Gjerpe
http://mariasmetode.no/meandyou

Bilder av Maria Gjerpe når hun gir innsamlede pengar efter 9 dagars insamling till läkarna Fluge och Mella
http://www.helse-bergen.no/aktuelt/nyheter/Sider/140-pasientar-7-millionar-kroner-90-dagar.aspx

Øystein Fluge og Olav Mella

Øystein Fluge
http://www.uib.no/personer/Oystein.Fluge

Olav Mella
http://www.uib.no/personer/Olav.Mella

Ventenskaplig artikel om fas 2 studien med rituximab
http://www.plosone.org/article/info:doi/10.1371/journal.pone.0026358

Informasjon om sykdomen

Hva er ME? http://www.meyou.no/hva-er-me/

Ofte stilte spørsmål fra journalister

 

(Takk til Helle for oversettelse!)

email